Mexico 2009

Tehuantepec: På vej væk fra Oaxaca gjorde vi holdt ved Mexicos største og ældste træ. Vi besøgte et ægtepar, der sammen drev et væveri, hvor alt stadig blev fremstillet efter gamle mexicanske principper. Der var visse farver, der blev lavet af de lus, der lever på kaktus. På Mezcalfabrikken så vi, hvordan denne, for mexicanerne så vidunderlige drik, blev fremstillet. Desværre så vi ikke de orm, der normalt lægges i flaskerne.

 

Sumidero:På vej til San Cristobal gjorde vi holdt ved det facinerende naturfænomen "Sumidero-kløften". Båden sejlede meget hurtigt, så alle måtte holde på hat og briller. Vi så krokodiller, kongegribbe og i det hele taget en storslået natur. Efter 26 km vendte båden, og vi tog samme tur tilbage.

San Cristóbal: De to stammer "Chamula´erne" og "Zinacantek`erne" var yderst særprægede på hver deres måde. Chamula´erne havde den dag, vi var på besøg, hele ældsterådet af mænd samlet. De skulle afgøre, hvad der skulle ske med den mand, der aftenen forinden havde begået voldtægt.

I kirken sad små grupper af mennesker - de havde hver én shaman med. Denne skulle helbrede en fra gruppen. Det var meget underligt i 2009 at møde en "medicinmand", der blandt andet strøg en levende høne ned over ryggen på en ung pige.

Frans Blom stammer fra Danmark og har arbejdet i mange år som arkæolog i Mexico - især i Chiapas´ jungle.

Agua Azul: Så gik turen gennem flere klimazoner til den fugtige regnskov. Vi gjorde holdt ved Agua Azul Nationalpark, hvor der var mulighed for at bade i det smukke azurblå vandfald. Vi holdt os dog på land og brugte i stedet tiden på lidt frokost.

Campeche: Ved Palenque besøgte vi de flotte mayaruiner, der ligger omgivet af regnskov.

Der var stier ind i regnskoven, så vi kunne få et indtryk af de mange planter og træer, der voksede her. Brøleaberne optrådte for os med deres fantastiske brøl, der tog al opmærksomheden fra Jytte, der ellers var ved at foredrage om Inskriptionernes Tempel. På gummiplantagen overværede vi et snit i et gummitræ og vi fik en dejlig kop cholade.

Sidst på dagen kom vi til Campeche, der ligger ved den Mexicanske Golf.

 

Merida: På vej til Merida besøgte vi en mayafamilie, der tog imod med friskbagte tortillas med fyld. Havens jord var helt rød, og der voksede mange forskellige planter. Frokosten var turens bedste - bestil i god tid, så den kunne steges i jordovnen i mindst 5 timer. Det var kyllingekød, svinekød og bagte kartofler. Alt dette serveret med let garniture. Husets speciaitet var en Tequila blandet med Kahlua. Også dette smagte dejligt!

I Uxmal gjorde vi holdt for at besøge Guvernørens Palads og Troldmandens Tempel, der er en pyramide med oval grundplan.

Chichen Itzá: Chichén Itzá er et stort ruinkompleks - nok den mest kendte mayaby. Kukulcanpyramiden er udstyret med 4 hold trapper, der tilsammen har 365 trin (4 sider med hver 91 trin og oveni selve den øverste platform). Ved de to årlige jævndøgn tegner eftermiddagssolen trekantede skygger på nordtrappens trin, så det ser ud som en slange, der kravler ned ad trappen.

Boldbanen er meget stor og mayaerne spillede "pok-a-tok" med en hård bold af rågummi, der skulle igennem et lille hul i en lodret stenring.

Playa del Carmen Playa Del Carmen er en by, der gennem de sidste 10 år har udviklet sig fra en lille fiskerlandsby til en badeby.

Den caribiske kyst byder på dejlig sand og vandet var meget lunt. Hovedstrøget gik langs vandet og mindede mest af alt om en tur på Bakken.

Hotellet lå tæt på vandet og var meget charmerende. Alle værelser var forskellige, og de mindede lidt om Frida Kahlos hus.

Hjemme hos Jytte: billeder af en meget hyggelig dag, hjemme hos Jytte, der sammen med noget af den store familie, tog imod os 2 turister, med alt alt for meget øl og rigtig god mexicansk mad.

Farver: Ved en besigtigelse af et renoveret, meget farverigt byggeri for nogle år siden, hørte jeg bemærkningen "det ligner mexicanske kagedåser".

Den beskrivelse har efter turen til Mexico fået en ny betydning for mig. Tidligere var det mest farverige jeg kendte, vel Palads biografen i københavn.

Eller huse på Christiania. Men se så lige denne mexicanske farveglæde på huse m.m.

Mennesker vi mødte.

Billeder fra Mexico city, bl.a. fra Basilicaen, der er bygget for Mexicos skytshelgen "jomfruen af Guadalupe".

Fra det verdensberømte antropologiske museum, et sted man kan gå i dagevis. Fra Cortes national palads med Diego Riveras fantastiske malerier af Mexicos historie. Fra et besøg på Frida Kahlo museet, hvor vi fik opfrisket scener fra hendes og Diego Riveras farverige liv med diverse utroskab, han med Fridas søster Christina, hun med Lev Trotskij, der i 1940 blev myrdet af Stalins agenter.

Teotihuacan: Dagen startede med besøg på et værksted, der laver kopier af de figurer der blev fundet ved udgravninger i Teotihuacan.

Teotihuacan er latinamerikas største ruinkompleks. Her så vi "De dødes allé", der er 2 km lang, solpyramiden, der er 62 m høj og månepyremiden for enden af Avenida de los Muertos. Vi så flyvende mænd der med reb knyttet om det ene ben kastede sig baglæns ud fra en høj mast, drejede rundt om masten, mens rebet blev snoet op, oprindeligt et indiansk ritual forbundet med frugtbarhedsguderne .

Taxco: Vi sagde farvel til Mexico City og kørte til Taxco, der er en af Mexicos smukkeste byer med brolagte, smalle snoede gader op ad bjergsiden. Det var underligt at sidde her en stjerneklar aften på en udendørs tagterasse i kortærmet t-shirt og spise en lækker middag og tænke på, at det var sidst i januar måned og der var hård frost hjemme i Danmark.

Oaxaca:Turen gik herefter mod Oaxaca - en hyggelig provinshovedstad i delstaten af samme navn. Oaxacas 16 indianske stammer er kristne.

Monte Alban er et stort menneskeskabt bjergplateau på 200 x 300 m, det ligger 2000 m over havet.

John Person

Mexico 2009