Indien 2012

Vi fløj fra Chennai til Port Blair, hovedstaden på Andamanerne det tog cirka to timer, her skulle vi indrejseformaliteter igen selvom vi jo kom fra Indien. Herefter ventede en Katamaran der skulle sejle os gennem den Bengalske Havbugt til paradisøen Havelock en tur på to timer i fuld fart, flere blev søsyge på turen. Vi kørte gennem rismarker, bananplantager og tropisk regnskov til vores hotel et såkaldt jungle and beach resort. Vi fik udleveret lygter da det er et øko-resort og derfor er der ikke lys ud til hytterne. Andamanerne er præget af urskov med sjælden flora og fauna, øde strande og koralrev, mangrovebugter og kalkstenshuler. Vi var på tur gennem junglen til Elephant Beach et yndet snorklingssted mad mange fisk og koraller. Vi kunne også opleve Rajan en gammel elefant født i 1950 tage sit morgenbad.

Efter en uges meget travl kulturrundrejse i det sydlige Indien var dagene på Andamanerne ren afslapning. Herefter gik hjemturen over Port Blair til Chennai.

Som i 2007 og 2011 mødte vi også i år stolte mødre der viser børnene frem / fnisende teenage piger, der alligevel gerne vil fotograferes / drenge og mænd med hinanden i hånden som tegn på at de er venner / farvestrålende kvinder i sarier / skolebørn i uniformer / børn, der beder om sæbe og shampoo / fattige der kun ejer en stump presenning / åbenlyst nysgerrige der studerede os ugenert / overfyldte busser med folk på tagene familier der stiller op til familiefoto / rynkede og furede ældre kloge / fælles for dem alle er en imødekommende venlighed, der måske kommer af indernes meget store tolerance.

På vej mod Trichy stoppede vi i udkanten af Madurai og gik på blomstermarked.

Efter tre timers søvn i Chennai fløj vi videre til Madurai, her var meget at se bl.a. Thirumalai Nayaka-paladset der er en blanding af sydindiske, muslinske og europæiske stilarter med minimalistisk ydre og et meget detaljeret udsmykket indre.

Mariamman-reservoiret anlagt i 1600-tallet Her så vi skolebørn få roundervisning omkring den lille ø i midten af reservoiret.

Sri Meenakshi Amman-templet der er bygget op med mange indermure har farvestrålnde gopuraér fyldt med stukfigurer af guder og gudinder, mystiske dyr og uhyrer. Hindutemplet er midtpunkt i den 2500 år gamle by - dels som relegiøst centrum for indbyggerne, men også helt konkret og geografisk idet byens gader stråler ud fra templet som blade på en lotusblomst.

I Trichy oplevede vi Rock Fort-templet der er et tempelkompleks bygget ovenpå en 83 meter høj klippe i byen. Selve klippen menes at være tre milliardet gammel. Komplekset består af et fort og flere hindutempler, og på turen op ad de 344 trin passerer man mindre templer hugget ud af klippen med kunstfærdige udsmykninger og skulpturer. På toppen er to templer til ære for Ganesh og Shiva. Vi så også Srirangamtemplet - det største tempel i Indien og et af de største relegiøse komplekser i verden. Templet dækker et areal på 631.000 m2 og består af syv koncentriske tempelmure, inden for hvilke der befinder sig separate templer og helligdomme. Mest berømt er salen med 1,000 søjler et fantastisk bygningsværk her er myriader af farverige figurer og mønstre.

På vejen til Trankebar så vi resultatet af en tyfon 30.12.2011, træer var strøet omkring. Trankebar var en dansk handelsstation i Sydindien der blev udgangspunkt for Danmarks handet med hele Asien. I 1845 solgte Danmark Trankebar til briterne. Efter indiens selvstændighed er man gået tilbage til det gamle indiske navn Tarangambadi og til at være en sydindisk fiskerlandsby. Fortiden er stadig meget synlig, med byport, Kongensgade, Posthusgade og guvenørens bolig. Vi besøgte Fort Dansborg, som blev bygget helt tilbage i 1623 og stadig står på sin plads ud til kysten.

På vejen mod Pondicherry gjorde vi et stop ved Auroville, et socialt, kulturelt og økonomisk eksperiment. Byen stræber efter at være "en universel by", hvor mænd og kvinder fra alle lande kan leve i fred og harmoni hævet over tro, politik og nationalitet. Auroville blev anlagt i 1968 og tiltrak fra starten en del udlændinge, især franskmænd og tyskere.Byens centrum er det smukke meditationskammer Matrimandir, formet som en gylden kugle. I det kridhvide indre står en stor krystalkugle, lavet af Zeiss i Tyskland. via spejle i loftet oplyses krystallen og dermed rummet af solstråler udefra. I Pondicherry, hvis fortid som fransk koloni stadig er meget synlig så vi Ananda Ranga Pillais palæ der er en blanding af traditionel tamilsk byggestilog fransk påvirkning. Op til 1954 havde Pondicherry været under fransk herredømme i 300 år som hovedstad i Fransk Indien. I løbet af det tidsrum var byen skueplads for mange konflikter mellem Frankrig og områdets anden store kolonimagt, Storbritanien.

Mahabalipuram er berømt for sine strande og for sin Pallava-arkitektur, navngivet efter Pallava-dynastiet, der regerede denne del af Indien fra omkring 500 år før vor tidsregning til slutningen af 800-tallet. I dette tidsrum blev mange af byens utrolige monumenter og templer opført, nogle af dem hugget direkte ud af klippen. UNESCO anerkendte allerede i 1984 disse bygningsværkers værdi og satte dem på listen over verdens kulturarv. Vi så det romantiske Kysttempel ud til Den Bengalske Bugt, Trimurti Grottetemplet, Arjunas Bod-relieffet og De Fem Rathaer - templer skåret ud af hvert sit store stykke sten. Vi var på byens skulpturmuseum, der er et bevis på at billedhugger-traditionen lever videre i bedste velgående i Mahabalipuram, her er der udstillet over 3.000 værker fra lokale kunsthåndværkere.

John Person

Indien 2012